De unge komponister

Nye Sange

Vor Frelsers Kirkes Kor er en frodig samling af mennesker med vilje og evne til at udtrykke sig – også selvstændigt skabende.

Hvert forår opføres koncerten 'Nye sange'  hvor helt nyskreven musik af nuværende og tidligere medlemmer af koret opføres. Korets medlemmer har vidt forskellige musikalske baggrunde, og det afspejles i koncerternes mange uropførelser.                                                    I dette års Nye Sange koncert møder vi et vidt spænd over lyrisk musik til tekster af Tove Ditlevsen og Kai Hofmann, folke- og elektronmusik inspirerede satser, og musik der indeholder kollektiv improvisation. Naturen er en gennemgående tematik i mange af satserne.

Dette års uropførelser er komponeret af: Mathias Hammerstrøm, Stine Benjaminsen, Simon Voigt, Kristin La Cour, Mathias Blumensaat og Rikke Broholm Larsen, som hver især præsenterer deres kompositioner her på siden.

Koncerten finder sted til september 24 i Vor Frelsers Kirke.

 

 

 

Kristin La Cour

Kristin La Cour studerer på folkemusiklinjen på SDMK, med violin som hovedinstrument;


”Jeg har altid sunget; børnekor, pigekor, kvindekor og nu Vor Frelsers Kirkes Kor. Mine forældre mødte hinanden i et kor og min mor har haft virke som korleder hele sit liv. I dag dirigerer hun bl.a et vanvittigt dygtigt kvindeligt vokalensemble, som jeg har skrevet stykker til.
Til koncerten ’Nye Sange 2024’ er det første gang jeg skriver til et blandet kor.
For mig er det vigtigt at huske på, at jeg skriver til mennesker - stemmerne er levende mennesker, ikke blot et instrument man kan slå an. Det skal være rart og meningsfyldt at synge.Musikken er skrevet over et digt af Tove Ditlevsen ’Alene for dig’. Noget med ensomhed og tosomhed, det længselsfulde – lys der brænder i natten.”

Button Text

Simon Voigt

“ Stykket 'Tidevande' opføres uden dirigent, som kræver en særlig opmærksomhed og lytten af den enkelte korsanger. Jeg forestiller mig, at koret agerer og synger som en slags superorganisme, ligesom tusinde stære i sort sol og tun i havene bevæger sig synkroniseret uden at støde ind i hinanden. Kompositionen giver frihed og dermed nye udfordringer til sangerne, når de ikke længere orienterer sig tempomæssigt ved dirigenten. Der er plads til fortolkning og variationer af en enkel kernemelodi, som bliver gentaget og omformet mange gang, mens den vandre gennem stemmegrupperne.

Jeg har brugt folkemusikalske elementer i begyndelsen af værket og skrevet tekster, der skal virke som en trylleformel og måske nikker lidt i retning af Simon Grotrian, hvis tekster koret tit møder i kompositioner af Mikkel Andreassen.”

 

Simon Voigt arbejder som musiker i tværfaglige sammenhæng med teater, billedkunst og litteratur og har grundlagt platformen Ørenlyd for projekter, der omkredser akustisk økologi, sanselighed og fællesskab.

Button Text

Rikke Broholm

Korværket "Tag min hånd" handler om at danse med én bestemt person.

Teksten er en metafor for at åbne sig op, at turde tage det første skridt og give slip på kontrol og forventninger. Efterhånden som dansen og musikken udvikler sig, findes den rigtige friktion og harmoni, og man bliver opslugt af øjeblikket og svæver væk sammen i en ubesværet og flydende bevægelse.

 

Rikke er under uddannelse på folkemusiklinjen ved Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg.  Folkemusikkens indflydelse mærkes både i den musikalske opbygning og i tekstens beskrivelse af at danse sammen.

Button Text

Mathias Hammerstrøm

Korværket “Uden Modstand” er et udtryk for at give slip på fastgroede idéer, etiketter og meninger, som man har samlet op igennem livet, om sig selv og den verden, man lever i. Altsammen for at komme i kontakt med den dybe ro ved blot at være. Ingenting og alting på samme tid. 

"Uden Modstand" er en parallel viderefortælling til den dystre melankoli fra sidste års korværk "Følger Efter". 

Mathias er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium med en kandidatgrad i elektronisk musik og lydkunst.

Button Text

Stine Benjaminsen

‘Udenfor er hækken og havet wonderful’ er en korsats i tre dele. Satsen begynder med kvindekor, derefter herrekor og til sidst samler hele koret sig. Musikken forsøger at understøtte menneskets opfattelse af naturens skønhed og teksten leger med lyde fra ord, som beskriver fænomener vi møder i naturen. ‘Udenfor er hækken og havet wonderful’ skaber et lille narrativ om et menneske, der kluntet forsøger at nærme sig naturen.

Stine er uddannet klassisk blokfløjtenist og solist Contemporary Creative Artist fra Syddansk Musikkonservatorium. Hun arbejder som musiker, komponist og performer og har skrevet musik for kor, mindre ensembler, blokfløjter og elektronik. Hendes musik er næsten altid inspireret af poesi.

Button Text

Mathias Blumensaat

“ Jeg har komponeret en sats til en tekst af Kai Hoffmann. Symbolismen, naturen og det smukke billedlige sprog taler til sanserne. Jeg elsker de flotte satser og de rene harmonier som Carl Nielsen brugte - bl.a til Kai Hoffmanns tekster. Jeg har til denne sats ladet mig inspirere af dette og er gået efter et lignende harmonisk udtryk. Samtidig har jeg stræbt efter at give liv til alle stemmerne, dog uden at gå på kompromis med det klangfulde.
Det er en smuk tekst om den tidlige sommer, som passer så fint til juni koncerten.


Gennem mine seks år i Vor Frelsers Kirkes kor har jeg sunget mange smukke satser, hvilket har været med til at forme mig som komponist. Jeg er glad og taknemmlig for at kunne give noget tilbage til koret.”

Button Text