AKTIVITETER

Kirkens aktiviteter spænder fra koncerter til ­sangaftener med Højskolesangbogen og babysalmesang til sognearrangementer med spændende foredragsholdere og kaffe. 

Her på siden kan du finde beskrivelser af vores faste aktiviteter.

Vi ser frem til at byde jer velkommen indenfor!

OM SOGNEHUSET

 

Efter at mange års skiftende flertal i Menighedsrådet ikke kunne finde frem til en løsning af kirkens behov for menighedslokaler, lykkedes det endeligt op til Vor Frelsers kirkes 100 jubilæums i 1987.

Som en del af jubilæumsfestlighederne tog man det første spadestik til et nyt sognehus, og i 1988 kunne det nye Sognehus indvies.

Sognehuset indeholder 2 konfirmandstuer med tilhørende køkken samt kirkekontor og kontor til kordegn. 

 

I overetagen kontor til organist og præst samt menighedsrådslokaler med tilhørende tekøkken. 

I Sognehusets kælder er der, foruden arkiv og baderum for kirkens ansatte, indrettet et beskyttelsesrum, som kan anvendes i krigstid.

Sognehuset benyttes flittigt hele ugen igennem til konfirmandundervisning, sognearrangementer, kirkehøjskole, kirkelig undervisning af lægfolk og korprøver for kirkens kor. 

 

Kirkens egne arrangementer har førsteprioritet, men derudover kan sognehusets lokaler også benyttes af foreninger, som ifølge deres vedtægter arbejder på folkekirkeligt grundlag. 

Udlån/udlejning af huset administreres af Kirkekontoret, hvortil henvendelse om lån af lokalerne må rettes.