Kirkens historie

Byen.
Da regeringen i 1868 vedtog loven om Esbjerg havn, var der ikke mange, der havde tænkt sig, at der i løbet af blot nogle få årtier samtidig ville opstå en meget hurtig voksende by på dette næsten ukendte sted midt på den jyske vestkyst.
Allerede 10 år efter det første gravearbejde til havnen begyndte i 1869, var der næsten 2000 indbyggere i den nye by, og endnu 10 år efter i 1890 havde byen ca. 4100 indbyggere. Ved folketællingen i 1901 havde byen mere end 13000 indbyggere.

Kirken. 
Nærmeste kirke for den tilflyttende befolkning var Jerne kirke, og i byens første år var det alt nok; men efterhånden som befolkningstilvæksten tog til, voksede også ønsket om en kirke.
Der var langt at gå den lange vej til Jerne, når befolkningen skulle have døbt deres små og begravet deres døde. Og i kirkebøgerne fra Jerne sogn kan man se, at der allerede i 1869 blev foretaget de første vielser af nybyggerne fra Strandby.
Så tidligt som i 1880 sendte den daværende sognepræst i Jerne, Axel Kemp, sin anbefaling og en ansøgning til den siddende regering om en kirke på stedet. Men denne ansøgning om kirkebyggeri blev afslået.
I februar 1885 blev der på foranledning af nogle af byens foregangsmænd afholdt et borgermøde på hotel Spangsberg, og her besluttede 200 af byens forud inviterede indbyggere, at der skulle bygges kirke i Esbjerg. På samme møde nedsatte man en kirkekomite med bl.a. skibsbygmester Th. Dahl, proprietær Poul Breinholt, toldforvalter V. V. Hassing, tømmerhandler M. P. Mikkelsen og pastor Axel Kemp, som skulle arbejde videre med sagen.
Og tro mod byens motto: 'Rask må det gå' gik kirkekomiteen staks i gang med projektet. Inden februar måned var gået, var 6000 breve udsendt med anmodning om bidrag til den nye kirke.
Og i juni måned samme år henvendte komiteen sig igen til regeringen, og denne gang med bedre held idet kultusministeriet på provst C.V. Obelitz, Skads, og biskop C.F. Balslevs anbefaling besluttede at optage kr. 12.500 på statsbudgettet for 1886/87 til dette formål, ligesom ministeriet besluttede, at Ribe Stiftsfond kunne yde et lignende beløb til kirkebyggeriet.
Indsamlingen gik ikke så godt som forventet. I alt indkom der indtil byggeriet start ca. 20.000 kr. med renter og renters rente mod forventet 25000 kr.
Det blev arkitekt Axel Møller, København som blev valgt som kirkens arkitekt
Det samlede kirkebyggeri var budgetteret til kr. 50.800 kr. og der manglede således stadig 5.000 kr.
En fornyet henvendelse til København gav i første omgang intet resultat; men ved provst C. V. Obelitz´s hjælp lykkedes det alligevel, at få de sidste midler tilvejebragt, så kirkebyggeriet kunne iværksættes i april 1887.

 

Allerede den 10. maj samme år var der grundstensnedlæggelse, og 4.søndag i advent, den 18. december var kirken klar til indvielse.

Esbjerg havde fået sin første kirke - Esbjerg Kirke, som dengang lå i Jerne sogn. Først i slutningen af 1890 blev sognet et selvstændigt sogn og fik sin egen præst, Chr. Bruun, som blev indsat den 1. marts 1891.



Kirkeudvidelsen 1896.
Kirken var oprindelig er basilika, d.v.s en langkirke med kor i østenden og tårn mod vest som mange af vore landsbykirker; men allerede få år efter kirkens indvielse var kirken for lille til den hastigt voksende befolkning. 
Ved kirkesyn i 1893 med besøg af kirkens arkitekt Axel Møller, tog man hul på diskussionen om en udvidelse af kirken. Planerne mødte modstand fra flere sider. Nogle så hellere den hastigt voksende by delt i to sogne og et helt nyt kirkeprojekt igangsat. Blandt dem der gik ind for en udvidelse af kirken var meningerne stærkt delte. Nogle så helst tårnet pillet ned og kirken forlænget, mens andre mest var stemt for at kirken blev forsynet med korsarme, men så blev tårnet for småt til kirken mente kritikerne af denne plan.
Resultatet blev, som vi kan se det i dag. Kirken blev udvidet med to korte korsarme med pulpitur, så kirken kunne rumme 800 mennesker, og med lidt god vilje og nogle ekstra stole og bænke 1000 mennesker.
Udvidelsen af kirken blev sat på finansloven for 1896 med 35.000 kr. og ligesom ved byggeriet af kirken blev selve byggeperioden kort allerede samme år 2. søndag i advent kunne kirken genindvies af biskop Gøtzsche.
(Kilde: Verner Bruhn, Kirkeliv i Esbjerg - Vor Frelsers Kirke i 100 år. Esbjerg 1987.)




VOR FRELSERS KIRKE  ESBJERG  KIRKEGADE 24  6700 ESBJERG  TLF. 75 12 02 59