Begravelser/ bisættelser
'Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin storebarmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelsefra de døde.' ( 1. Pet. 1,3 )Sådan lyder det første ord der møder os, når vi kommer til dåb med voresmå, og sådan er det sidste ord, som lyder inden jordpåkastelsen finder stedi kapel eller på kirkegård.
Når vi i kirken bruger de samme ord ved dåb og ved grav, er det fordi, vi somkirke tror på, at vort menneskeliv, fra vi fødes og til vi dør, er rammet indi dette levende håb.
Til dette levende håb døbes vi. Under dette håb folder vi os ud og lever. Ogi dette håber dør vi.
I håbet om en glædelig opstandelse engang ved tidernes ende når kirkens ogvor Herre Jesus Kristus, som vi bekender det i kirkens trosbekendelse, kommerigen for at dømme levende og døde.
En kirkelig begravelse/ bisættelse er altså en gudstjeneste, hvor vi mindesden afdøde, og hvor det midt i al sorg og savn forkyndes, at døden er ikke detsidste, for som vor Herre Jesus Kristus opstod påskemorgen, sådan skal viogså opstå engang ved tidernes ende.
I forbindelse med dødsfald henvender de fleste sig til en begravelsesforretning, som ordner de praktiske foranstaltninger og ofte knytter kontakt til kordegnenog præst.
Ifølge dansk lovgivning skal afdøde være begravet senest 8 dage efterdødsfaldet, så der er god tid til at få ordnet alt det praktiske og man børtage sig god tid til det, da det også er en del af afskeden.
Den nærmeste familie aftaler et tidspunkt med præsten, hvor man mødes for atforberede begravelsen/bisættelsen; taler om den afdøde og vælgersalmer.
Efter dødsfaldet udfærdiger lægen en dødsattest, som udleveres tilbedemanden sammen med afdødes:
- Sygesikringsbevis
- Dåbsattest
- Evt. ægtefælles dåbs- eller navneattest
- Evt. vielsesattest
På baggrund af disse udfærdiger bedemanden en dødsanmeldelse, som skalvære kirkekontoret i hænde senest 2 hverdage efter dødsfaldet. Afdødsanmeldelsen skal det fremgå, om afdøde skal bisættes eller begraves,hvor den kirkelige handling skal foregå, og hvilken kirkegård der ønskesbenyttet.
Brænding eller jordbegravelse.
Hvis afdøde ved sin død var medlem af en ligbrændingsforening eller lignendesammenslutning, anses det som udtryk for ønske om ligbrænding, med mindre detgodtgøres, at afdøde - uanset et sådant medlemskab - havde truffet andenbestemmelse.
Kirkelig handling eller begravelse/bisættelse uden gejstlig medvirken.
Hvis afdøde ved sin død var medlem af folkekirken, anses det som udtryk forønsket om, at en præst skal medvirke ved begravelseshandlingen, med mindre detgodtgøres, at afdøde - uanset sit religiøse tilhørsforhold - ikke ønskedeen kirkelig begravelse.
På tilsvarende måde må dét, at afdøde ikke var medlem af folkekirken, ansessom udtryk for afdødes ønske om, at der ikke skal medvirke en præst vedbegravelseshandlingen.
